Udstilling Tuse Næs Kunsthåndværk



06-01 til 18-02-2011

Tuse Næs Kunsthåndværk åbner en ny udstilling lørdag den 8. januar 2011. Udstillingen er 
af de til stedet tilknyttede kunsthåndværkere og kunstnere, der har sammensat en udstilling, 
hvor deres forskellige kunstarter kommer til udtryk i spændende møder:

Pilen møder maleriet, glas møder tekstil eller keramiske knapper snakker til strik mens 
tegningerne ser frem til foråret og jordfarverne igen. Der er noget spændende på færde i 
møderne i det ny års åbningsudstilling.

Kunsthåndværkerne og kunstnere der udstiller er: Lone Haenschke med pileflet, Anne 
Mette Høyer med filtede sjaler, beklædning og accessories, Helle Høyer med keramik, Lis 
Høiby med glas, Merete Egede med strik, Alice Guldberg Faber med tegninger og Susanne Wex med malerier.

Udstillingen åbner med fernisering den 8.01.2011 kl. 14 - 16 hvor alle udstillerne er til stede 
og til rådighed for evt. spørgsmål angående deres udstillede værker. Udstillingen varer til 
19.02.2011.

Lavet med NemmeHjemmesider.dk ( Logind )